Martin Luther

Martin Luther

Martin Luther blev født i Eisleben d. 10. november 1483 hen imod midnat. Moderen hed Margarethe Luther. Faderen hed Hans Luther.

Byen Eisleben er beliggende i den østlige ende af Harzens bjerge i Tyskland.

Tyskland har bidraget med en stor reformator. 

Forældrene kom fra landsbyen Möhra i Thüringen som lå længere mod syd.

Slægten bestod af bønder. Martin Luther sagde om sin slægt. Jeg er en bondes søn; min fader, bedstefader og stamfader har været rigtige bønder. Hans Luther brød med slægtstraditionen og forsøgte sig som bjergværksarbejder eller som man sagde bjergmand. I Eisleben var der minedrift på den tid. Man brød kobber og sølv. Luthers barndomshjem fra 1484-97 var hovedgaden i Mansfeld beliggende lidt nord for Eisleben.

Skolegang i Magdeburg og Eisenach. Magdeburg endnu mere mod Nord. Eisenach mod Syd. Han blev student i Erfurt. Det ligger lidt øst for Eisenach. Under Luthers skolegang i Magdeburg overværede han ofte messen i Magdeburg domkirke. Luther studerede jura; men gennemførte det ikke førend han besluttede sig til at gå i kloster. I sommeren 1505 besluttede han at gå i kloster. Hans fars protester hjalp ingenting. Den 17. juli bankede han å porten til Augustiner-Eremitternes kloster i Erfurt og anmodede om at blive munk. Aftenen før havde han samlet sine venner til afskedsfest. Luthers liv ændrede sig dog med tiden.

Han gjorde en fantastisk opdagelse som førte eftertiden ud af mørket. Jeg tror det var Guds der åbenbarede sig for Luther. Nu var tiden kommet til forandring. Redskabet var Martin Luther født i Tyskland. Luther opdagede katolicismens bedrag.

Afladshandelen f.eks. Kirken tjente sig en formue på at forlade synder både for en selv og ens afdøde slægtninge. Folk købte sig syndernes forladelse. Peterskirken i Rom blev bygget af midler indkommet ved aflad. Det skete under pave Leo den 10.ende. Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer. Luther blev vred over dette bedrag. Han tøvede; men efter en tid blev det for meget for ham og han følte at han måtte gøre noget ved sagen og udarbejdede 95 teser.(påstande) Den 31. oktober 1517 slog han disse teser op på døren til Slotskirken i Wittenberg. Det Luther gjorde var der ikke noget anderledes i. Det var sådan man fik sit budskab ud. Han havde lavet 95 teser. Teser kan oversættes som disputationssætninger. Det var almindelig praksis dengang for en universitetslærer når der var noget der skulle drøftes slog man sine teser op på døren til Slotskirken i Wittenberg. Det bliver for meget at nedskrive alle disse 95 teser her; men jeg skriver 5 af teserne, som fortæller hvad det var Luther ville ændre. Tese 1: ”Når vor Herre og Mester Jesus Kristus siger: Gør bod, har han villet, at de troendes hele liv skal være en bod.”

Tese 6: ”Paven kan ikke eftergive nogen skyld; men kun erklære og stadfæste, at den er tilgivet af Gud.”

Tese 32: ”De som mener ved afladsbreve at være sikre på deres salighed, vil blive evig fordømte tillige med deres læremestre.”

Tese 36: ”Enhver kristen, der er oprigtig bedrøvet over sine synder, har fuld forladelse for straf og skyld, som bliver ham til del også uden afladsbrev.”

Tese 62: ”Kirkens sande, ægte skat er det allerhelligste evangelium om Guds herlighed og nåde.”

Samme dag, som Luther slog teserne op på kirkedøren sendte han det også som en afskrift til Ærkebiskoppen Albrecht af Mainz sammen med et brev. Dette blev videre sendt til Paven. Luther holdt samme dag en prædiken i sognekirken om afladen. Dette gjorde de ledende personer i den katolske kirke rasende og man ville have Luther forfulgt som kætter. Man prøvede dog at tale Luther til fornuft, og få ham til at forstå at han var på gale veje med sine vildfarelser. Johan Hus som havde levet før Luther blev dømt til døden. Han blev brændt og stemplet som kætter. Denne Johan Hus var fra Bøhmen. Luther sagde om Johan Hus, at han havde sagt mange rigtige ting, og at det var en stor fejl at man havde dømt ham til døden. Luther sagde paver og kirkemøder kan tage fejl. Bibelen alene lærer os den kristelige sandhed. Mange før Martin Luthers tid gik imod Den Katolske Kirke og det kostede dem livet. Luther var i samme udsatte fare. Guds time var kommet og verden skulle frigøres af den katolske mørke og vildfarelse. Guds redskab var Luther der gik i spidsen for reformationen. Luther blev genstand for stor modstand. Luther havde imidlertid stor opbakning fra folk og det var svært at komme ham til livs. Det var ikke alle der ville brænde Luthers skrifter. Sidst på året 1520 blev Luthers skrifter brændt flere steder i Köln og Mainz. Luther gjorde gengæld og sammenkaldte til efter god apostolisk skik næste dag kl. 9 at samles ved Helligkorskirken til afbrænding af ugudelige skrifter. Det var i begyndelsen af december måned 1520. Luther afbrændte nogle pavelige retsbøger. 3. Januar 1521 skete bruddet med den katolske kirke og det var uigenkaldeligt og uopretteligt. Der bleven stor kamp fra katolske konger og kejsere i Europa. De ville af al magt standse og udrydde dette lutherske kætteri; men det var svært for der var også fyrster og konger på Luthers side. Luther var en bønnens mand. Han tilbragte ofte hele nætter i bøn. Dette var nødvendig ellers ville han ikke kunne bevare modet. Nogle gange så man Luther nervøs og usikker. (f.eks. i forbindelse med rigsdagen i Worms, hvor Luther stod under anklage, næsten som Paulus på Bibelens tid). I sådanne situationer ventede Luther med at svare og ville have betænkningstid. Nu var der tid til bøn, for senere at vende tilbage med fornyet styrke. Luther bad højt. En mand som opholdt sig i et værelse ved siden af hørte hvad Luther sagde: Luther sagde til Gud: ”Sagen er jo ikke min, men din!” Du er min Gud, hvor er du? Kom jeg er rede til at lade mit liv, om det så skal være!” Næste dag blev Luther fremført og efter en nats bøn var han igen rolig optrådte med frimodighed og viste igen frygt. Luther gav sig ikke, holdt fast uanset hvad der ville ske med ham, ville han ikke tilbagekalde noget som helst. Han stod der helt alene foran stormænd og kunne risikere sit liv. Luther vidste at Gud var med ham. Det var hans styrke. Han havde mange venner. Christian den tredje af Danmark var overbevist lutheraner. Luther var ofte i fare; men det var som om noget overnaturligt beskyttede ham, nøjagtig som man læser om Paulus som ofte var i fare; men blev ved Guds indgriben hjulpet og reddet. Luther oplevede noget af det samme. Det var nødvendigt at lægge sit liv i Guds hånd og lade Gud lede. Han kunne ikke vide om han skulle leve eller dø i løbet af dagen. Man besluttede at det nok var bedst at skaffe Luther af vejen. Det var sådan at kejseren stod ved sit løfte og gav Luther frit lejde i 21 dage fra det øjeblik han forlod Worms. Det skete d. 26. april. Kejseren var Karl d. femte. Han var kejser over både Spanien, Nederlandene og blev nu også valgt som kejser i Tyskland. Han var en meget from mand; men overbevist katolik. Luthers venner med kursfyrsten i spidsen besluttede at skjule Luther. Luther selv accepterede det. Det blev til opholdet på Wartburg. Han ankom d. 3. maj om aftenen og opholdet varede 10 måneder. Han fik en stue til rådighed med en pragtfuld udsigt over Thüringerwalds skovklædte bjerge og ned i dalen hvor hans kære Eisenach ligger. Undertiden tog han lange vandreture i den naturskønne omegn omkring Wartburg; men det meste af tiden tilbragte han i sin stue beskæftiget med åndelige sager. Det Nye Testamente blev oversat fra græsk til tysk. Luthers Bibel var forståeligt for det almindelige menneske, hvorimod de bibeloversættelser der fandtes før Luthers tid var fra latin til tysk og uforståelige. Det tog Luther 10 uger at udføre arbejdet. Det var en fantastisk præstation når man tænker på at han var helt alene om det. Luther sagde: ”Jeg har på mit Patmos oversat hele Det Nye Testamente. Oversættelsen kaldes Reformatorens største skabende værk. Nu kunne almindelige mennesker på egen hånd studere bibelen. Senere oversatte Luther sammen med de andre reformatorer i Wittenberg hele Bibelen. Den samlede udgave af Bibelen udkom 1534.

Luther indgik ægteskab 1525 med en tidligere nonne Katharina von Bora. Hun blev kaldt Käthe. Hun var af adelig slægt. Født 1499, altså var hun 26 år gammel. Luther var 42. Mange af Luthers skrifter nåede ind i klostrene og påvirkede nonnerne, således også Katharina. Luther opfordrede præsterne og munkene til at gifte sig; men havde ikke selv haft i sine tanker at gøre det. Natten mellem påskelørdag og påskedag 1523 flygtede 9 af nonnerne, bl.a. Katharina, hjulpet af en købmand fra den nærliggende by Torgau. Han skulle afhente nogle tomme sildetønder i klosteret. Gemt i vognen kom de næste morgen til Torgau og senere til Wittenberg. Her blev de efterhånden gift. Resultatet blev at Luther efter en kort overvejelse giftede sig med hende d. 13 juni. Johannes Bugenhagen forrettede vielsen. Luthers bryllupsfest vakte megen opsigt og blev afholdt 14 dage efter vielsen, da var Luthers forældre til stede. Luther sagde at han giftede sig for at glæde sin gamle far og for at ærgre Djævelen. Luthers ægteskab var nok ikke så meget et resultat af et romantisk kærlighedsforhold; men snarere tænkt som en bekendelseshandling, hvormed Luther ville vise, at det ifølge Guds Ord ikke er forkert at gifte sig selvom man er gejstlig. (præstelig) Hjemmet var præget af ægte fromhed og sund livsglæde. Luther læstekatekismus med sine børn og lærte dem at bede. Sang og musik betød meget. Luther spillede og sang selv, ofte sammen med børnene og andre husfæller. Der var altid mange i huset, tjenestefolk, studenter og gæster der ville tale med Luther. Luther var ikke god til økonomi. Han brugte mest sin tid på åndelige beskæftigelser, hvilket han også selv erkendte. Luthers ægteskab var lykkeligt. Han sagde om sin hustru: ”Jeg har min Käthe kær, ja, jeg har hende kærere end mig selv. Jeg ville hellere dø, end at hun og småbørnene skulle dø.” Luthers liv kan man sige havde indtil nu altid været dramatisk. Nu fulgte der en rolig tid i hvert fald hvad det ydre angår; men mange opgaver ventede ham. Hele livet igennem var Luther energisk. Lige til sin død passede han sit hverv som teologisk professor i Wittenberg. I de sidste år Luther levede var der mange sorger og en del skuffelser; men også glæder og opmuntringer. Han mistede sin yndlingsdatter Magdalena i 1542. Hun var kun 13 år gammel. Da Luther sad ved sin datters dødsleje sagde han: ”Kære Magdalena, min lille datter! Du vil gerne blive hos din far; men ikke sandt, du drager også gerne op til din far histoppe.” Luther måtte også trøste sin sørgende hustru med ordene: ”Kære Käthe, tænk dog på, hvor hun går hen! Hun er vel faren!” På trods af disse ord var savnet stort for Luther.

Luthers store skuffelse var det at visse steder var folk blevet ligegyldige, visse steder direkte foragt for evangeliet. De sidste år led Luther af tiltagende svaghed og var ofte syg. Han begyndte at længes efter at Gud skulle tage ham hjem. Hans arbejdsindsats blev dog aldrig lammet. Luther var aktiv og fuldt optaget af at virke lige til det sidste. Luther døde i begyndelsen af året 1546. I begyndelsen af året var Luther på besøg i sin fødeby Eisleben for at mægle i en familiestrid. Trods legemlig svaghed, og den strenge vinter drog han af sted. Han blev indlogeret i byskriverens hus og greverne sørgede for mad og drikke til ham. De stridende parter blev forligede. Han prædikede 4 gange i Eislebens kirker og ordinerede to præster i Andreaskirken, som ligger lige udenfor det hus der han boede. Han skrev flere breve til sin bekymrede hustru. Det var imidlertid klart at Luthers kræfter tog af. En dag ytrede han: ”Når jeg igen kommer hjem til Wittenberg, vil jeg straks lægge mig i kisten og give ormene en fed doktor at æde.” Dagen efter sagde han: ”Her i Eisleben er jeg født og døbt. Hvad om jeg skulle blive her?” Det gik sådan at Luthers dage sluttede i Eisleben. Den by hvor han 62 år før havde set dagens lys. Luthers død blev en nem og stille død. Han havde ikke noget egentlig sygeleje. Da han mærkede dagen nærmede sig at han skulle død, bad han en stille bøn og betroede sig i Guds hånd.

I bønnen sagde han: ”O, min himmelske far, vor Herre Jesu Kristi Gud og Fader, du al trøsts Gud: Jeg takker dig, fordi du har åbenbaret mig din kære søn Jesus Kristus, på hvem jeg tror, hvem jeg har prædiket og vidnet om, hvem jeg har elsket og lovprist, hvem den onde pave og alle ugudelige vanærer, forfølger og håner. Jeg beder dig, min Herre Jesus Kristus: Lad min arme sjæl være dig befalet. O, himmelske fader! Skal jeg nu forlade dette legeme og rives bort fra dette liv, så véd jeg dog forvist, at jeg evigt skal blive hos dig, og at ingen kan rive mig ud af dine hænder.” Døden indtraf torsdag d. 18 februar 1546 mellem kl. 2 og 3 om natten. Til stede var nogle venner og to sønner Martin og Poul. Luther blev begravet i Slotskirken i Wittenberg. Luthers grav ligger lige under prædikestolen i Slotskirken. Luthers kone Käthe overlevede sin mand i 6 år. Hun døde ved juletid i 1552 i byen Torgau. Hertil var hun og børnene flygtet. Der rasede en pest i Wittenberg. Hun ligger begravet i Mariakirken i Torgau. Luther sagde: Grunden til vildfarelsen er mangel på syndserkendelse. Når mennesket kan se sin fortabthed kan det modtage frelse. Evangeliet skal forkyndes klart. Evangeliet er budskabet om Jesus. På torvet i Eisleben står en statue af Luther. Læg mærke til at han står med Bibelen i hånden. 

Klik på billeder og se billeder fra Luthers liv.

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

19.11 | 14:51

Tak for positiv respons. Utroligt alligevel at Kingo slægten har været her.

...
18.11 | 14:27

Flot beskrivelse af Thomas Kingo med mange detaljer, som jeg ikke kendte til. Jeg stammer fra hans søster Else Kingo, som videreførte Kingo slægten.

...
06.11 | 11:03

det er meget vel rigtigt kæmpe fan af jer vises

...
22.05 | 10:06

Jeg er ikke et menneske

...
Du kan lide denne side