Sagt af Luther

Martin Luther har overleveret evangeliet til os her i landet efter mange mørke år med et åndeligt mørke. Bibelens budskab om Guds kærlighed og frelse gennem Jesus Kristus blev igen aktuelt med reformationen. Lad os ikke gå tilbage til tiden før reformationen. Det er det der sker når vi ændrer på evangeliets budskab uden Jesus, uden kors, uden hans død, uden opstandelse. Hvorfor døde Jesus på korset? Hvorfor gav han sit liv for os? Hvorfor elskede Gud verden så højt at han gav os sin eneste Søn?

Svaret er for at frelse os? Frelse fra hvad? Gud elskede verden så højt at Han gav sin Søn den enbårne, for at enhver som tror på ham ikke skal fortabes; men have evigt liv.

Guds udstrakte hånd til os om frelse var for at vi er fortabte uden Jesus. Jesus er vor redning. Han har vundet det evige liv til os. Jesus er verdens håb.

Martin Luther har sagt. På korset ser vi Gud tydeligst. Der ser vi Guds kærlighed stærkest og hvor meget han elsker os!

"Troen er en levende, dristig tillid til Guds nåde. Den er så sikker og vis, at et menneske tusinde gange ville kunne vove sit liv for den."

 

"Du kan ikke hindre fuglene i at flyve over dit hoved; men du kan hindre dem i at bygge rede i dit hår."


"Dette er mysteriet om, hvor rig den guddommelige nåde er for syndere; for ved et vidunderligt bytte er vore synder nu ikke vore; men overtaget af Kristus , og hans retfærdighed er vor"

 

"Jeg har så meget at tage mig for at jeg skal bruge de første tre timer i bøn."

 

"Derfor at Jesus er altings Herre, bliver også den som stoler på Ham, altings herre."

 

Martin Luther, en augustinermunk blev urolig for den rådende forståelse af præsteskabet. Præsterne var de få udvalgte. Kravene til dem var som i den gamle pagt hårde, og der var struktureret hårde domme når de fejlede. Luther begyndte at forkynde det vi idag kalder det almene præstedømme. Det er den nye pagts (ny testamentlige) forståelse af præsteskab. Luther lærte også at hver enkelt person er i stand til at høre fra Gud og forstå Bibelen. Tro går ikke igennem nogen anden. Gud møder et menneske direkte og personligt. Hver kristen kan ledes af Helligånden personligt.

 

31. jan, 2013
0

Nyeste kommentarer

16.07 | 03:12

Oskar Grove Dear brother in christ I am pleased to inform that ours is a regi...

09.07 | 11:06

Jeg er Ove Kingod og stammer fra biskop Ths. Kingos storesøst...

20.11 | 07:41

Hej Oscar. Må jeg bruge billedet David spiller for Saul fra www.denglad...

19.11 | 13:51

Tak for positiv respons. Utroligt alligevel at Kingo slægten har været her.

unsplash