Luthers betydning

Martin Luther har haft stor betydning i verdenshistorien. Ingen tvivl om at han var en Guds mand som stod fast på sin tro og overbevisning. Han var parat til at give sit liv for Gud.

Vi nærmer os reformationsjubilæums begivenheden som vil finde sted år 2017. Da vil det være 500 år siden at Martin Luther slog de 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg. Dette satte gang i et opgør med katolicismen. Reformationen førte til en protestantisk kirke. Reformationen gennemførtes i Danmark år 1536.

Christian d. III. mødte Luther i 1521 på rigsdagen i Worms og var overvældende begejstret. Det har da helt sikkert medvirket til at hjælpe Danmark den rigtige vej.

 

Hvad vil det sige at være luthersk og at være protestant?

I begyndelsen af 1500 tallet da det hele begyndte var betegnelsen luthersk en benævnelse om dem der havde mødt Luther personligt. De har haft fordelen at høre ham prædike over emnet: Retfærdiggørelse ved tro. Jeg tror det har været noget stærkt, og at det har talt med stor alvor ind i menneskers hjerter. Senere er det samme herlige budskab blevet overtaget af Indre Mission og Luthersk Mission. Mange har taget livtag med Luthers tanker. Nogen for, andre imod.

De fleste frikirker har taget Luthers lære til sig. Vi har troen på Jesus som vejen til Guds retfærdighed. Der findes ingen anden vej. Jeg er med på Luther stammen.

Jubilæumsåret bliver sikkert en folkelig begivenhed med en god gengivelse af det som skete på Luthers tid. Det vækker måske ny interesse i befolkningen. Min bøn og mit håb er at Luthers budskab må blive forstået. Det er et herligt og forløsende budskab som vi alle har brug for. Det er evangeliet. Luthers budskab er det budskab Gud har til alle mennesker op igennem alle tider. Det passer til alle generationer. Lad os aldrig kaste retfærdigheden ved tro overbord. Det handler nemlig om at opnå Guds retfærdighed, ved at tro på Jesus Kristus.

http://www.luther2017.dk/

Nyeste kommentarer

19.11 | 14:51

Tak for positiv respons. Utroligt alligevel at Kingo slægten har været her.

...
18.11 | 14:27

Flot beskrivelse af Thomas Kingo med mange detaljer, som jeg ikke kendte til. Jeg stammer fra hans søster Else Kingo, som videreførte Kingo slægten.

...
06.11 | 11:03

det er meget vel rigtigt kæmpe fan af jer vises

...
22.05 | 10:06

Jeg er ikke et menneske

...