Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig var hans fulde navn.

 Født d. 8. september 1783. Død d. 2.september 1872. Han døde en uge før sin fødselsdag. Havde han levet bare en uge til var han blevet 89 år.

Hans fødested var Udby på Sjælland. Beliggende imellem Præstø og Vordingborg. Grundtvigs far var præst. Han hed Johan Grundtvig. Moderen var en frimodig kvinde og hed Cathrine Marie Bang. (Det navn under hvilket hun var døbt.) Cathrine Bang var datter af kommerceråd Niels Christian Bang, der var inspektør ved de kongelige godser i Odsherred. Johan Grundtvigs slægt havde de sidste hundrede år tilbage været præstefolk. Slægten var et stille, forsagt og alvorligt folk af den gamle tro.

Johan Grundtvig døde 1813. Frederik som han blev kaldt var 30 år da faderen døde. Johan og Cathrine havde kendt hinanden fra de var helt unge. Johan var født i 1734. Cathrine var født i 1748. Johan Grundtvigs fulde levealder blev da 79 år. Johan Grundtvigs ord var altid: ”Ikke os Herre! Ikke os, men dit navns ære, dig hører æren til, men os vore ansigters blusel.”

Frederik var den yngste af børnene. To var døde som spæde. I 1772 kom Otto, 1775 Jacob, 1777 Niels og året før Frederik blev født blev der født en pige som hed Ulrikke. Otto blev provst på Falster. Jacob og Niels døde meget tidligt og begge som præster ved Guineakysten. De var henholdsvis 25 og 27 år gamle. Ulrikke hører vi ikke meget om andet end at Frederik havde en ældre søster som han aldrig kunne forliges med.

Frederik begyndte i skolen hos den nye skolemester der hed Faverskov. Han lærte latin allerede i seksårsalderen. Faverskov blev ikke regnet for noget af Grundtvig familien. Frederik blev som 9 årig flyttet til Jylland. Det hed at Frederik blev flyttet fra det dejlige Sydsjælland til Jyllands sorte hede Det var en hård overgang for den lille fyr. Frederik kom fra paradis til hede. Frederik kom til Thyregod præstegård. Han lærte sammen med hans fætter som var søn af biskop Balle, samt to sønner af provst Stjernholm. Den ældre af disse to sønner blev Frederiks gode ven; men han døde et år efter Frederiks ankomst. Det var en barsk barndom for Frederik. Døden var noget han blev konfronteret med i meget tidlig alder. Han var vandt til døden. Frederik havde to ældre søskende som allerede var døde. Oktober 1798, 15 år gammel begyndte Frederik på Århus latinskole. Frederik var hensynsløst ærlig også når det gjaldt kedelige sider ved ham selv. Vi ser ingen stolthed hos ham. Det havde han fået lært fra sit barndomshjem. Frederik havde ingen gymnasieforelskelser. Da Frederik forlod skolen havde læreren tårer i øjnene og advarede ham mod hovedstadens laster og fristelser. Niels Frederik Severin Grundtvig skulle videre med sit liv. År 1800 blev Grundtvig student ved Århus katedralskole. Hans fortsatte studier foregik i København. Nu kom hans filosofiske prøve. 1803 Teologisk kandidat fra Københavns universitet.

I november blev Grundtvig første gang forelsket. Det var en ulykkelig forelskelse, for hun blev forlovet med en anden. Hun hed Marie. Grundtvig er i den periode som et møl mod lyset. Grundtvig udbrød: ”hvem jeg blandt alle kvindelige skabninger agter højest, hvor hun, måske det eneste fruentimmer jeg kunne føle kærlighed til…….osv.” Grundtvig bliver i 1805 ansat som huslærer på godset Egelykke, beliggende på Langeland. Her bliver han forelsket i husets frue Constance Leth. Ægtemanden hed Carl Frederik. Han var omkring 30 år da Grundtvig kom til gården. Fruen i huset kedede sig ofte fordi hendes mand var militærmand, ofte på jagt eller sammen med sine lidt grove kammerater. Constance Leth havde sans for digte, spillede citar og sang til. Grundtvig og fruen i huset havde ikke meget til fælles med manden i huset. Grundtvig var bog menneske. Hele hans liv var præget af digtning og læsning. Han skriver sig til klarhed. Der findes ingenting i Grundtvigs dagbøger om tiden i Egelykke. Grundtvig havde mange kriser i sit liv, hvor denne er den ene. Grundtvig overvandt kriserne i sit liv. Grundtvig var optaget af: ”Jeg må skrive eller ikke leve. Nederlag er kun et begrænset nederlag, et rungende JA, til livet, trods den uopnåelige sejr. Poesiens væsen er det der præger det evige. Da Grundtvig bliver 22 år gør han status over sit liv. I den forbindelse læser han en bog der handler om menneskets bestemmelse. Den er på tysk og er skrevet af Fichtes. Bogens titel: Die Bestimmung des Menschen. Bogen har tre afsnit med Tvivl, viden og tro. Tvivl begynder med grublerier over, hvad der er meningen med tilværelsen. Viden. Den rette forståelse fører ikke ud mod verden; men ind i den søgende selv. Tro. Hjertet kræver noget, der er uden for den rene forestilling. Noget der varer ved, selv når forestillingen ikke mere er til. Vores nuværende eksistens er en begyndelse til den kommende, som altså allerede er her. Vort mål er at forbedre os, forberede os til den kommende overjordiske verden. ”Jeg er blevet en ny skabning, og hele mit forhold til denne verden er forvandlet. Min ånd er for evigt lukket for forlegenhed og forvirring, for uvished, tvivl og angst. Grundtvig har kunnet tage det meste af det han læste til sit hjerte og han har gjort det i sit ensomme studerekammer. De mægtige kampe mellem hjertet og fornuften, erkendelsen og kærligheden har talt til ham. Grundtvig er nu ved at se sin forelskelse og sine lidelser som et led i en bestemmelse fra forsynet. Betagelsen af Constance står nu også i moralitetens tegn, idet der var tale om en fristelse til et moralsk fald. Grundtvig har brugt sin nedarvede moral som bolværk mod følelserne. Grundtvig har altid været et meget moralsk menneske. Grundtvig blev ikke Constances elsker, godt det samme for det havde kun vakt hans sorte samvittighed. Han havde nu lært lektien. Forelskelsen kom imidlertid Constance for øre. Hun hørte det igennem Christian Molbech (En ven til Grundtvig). Han var filolog og korresponderede med Constance. Herfra vidste hun om Grundtvigs store krise i 1810-11. Constance skrev et brev til Grundtvig hvori hun skriver: Grundtvig berøv mig ikke det håb engang glad at samles med Dem igen, Deres legeme lider, Deres sjæl bærer også mørke præg deraf. – Kom min ven, her på jorden skal jeg evig blive det, jeg stedse var, Deres sandeste og bedste veninde, og hisset skal jeg møde Dem for Gud med det samme uforstilte hjerte. – Her har De ingen fjender, og mig har De ikke fortørnet, vel miskendte og mistænkte De mig ofte, som bedrøvede mig inderligt, men er De blevet overbevist om, De har fejlet Deres dom, føler jeg mig lettet og glad, thi ved den Almægtige, jeg var og er uskyldig”…. Hun forklarer videre at hun har fået en søn som ligner sin far. Hun vil gerne at Grundtvig skal skrive en vuggevise til ham. Håber at Grundtvig nu vil slutte med de søvnløse nætter og blive sund og rolig igen, så kan du såmænd leve mange år endnu.

Grundtvigs første salme blev til i 1810. Dejlig er den himmel blå. I begyndelsen var Grundtvig digter i stedet for præst. Han søgte præstestillingen i Udby efter sin far; men fik den ikke. I disse år læste han meget nordisk historie og poesi, og lærte sig at læse oldnordisk og oldengelsk. Denne tid kalder Grundtvig for bogormetiden, fordi han på denne tid var begravet i bøger. En anden ven til Grundtvig var filosoffen Frederik Christian Sibbern. D. 3. maj 1810 bliver Grundtvig kapellan i Udby kirke. Grundtvig var kommet hjem.

Nu sker der noget i Grundtvigs liv. I efteråret 1811 er Grundtvig ved at have styr på sin krise. Han møder den søde Lise Blicher. Hun er 24 år og d. 8. september på hans fødselsdag friede han til Lise. Han skriver et brev til Maria Glahn som er en god veninde til ham. Han kendte Maria fra før hun blev gift. Diderik Blicher var præst og havde tre døtre. Maria som Grundtvig var forlibt i, Pouline den lystige og til sidst lille Lise. Det er den Lise der bliver Grundtvigs forlovede og første hustru. Hun skriver tilbage: ”Jeg har talt med Lise. Hun har læst deres brev og jeg er overbevist om at hun har Dem inderlig kær; hun har sagt mig med tårer i øjet, at hun siden hun skrev til Dem ikke har haft et roligt øjeblik. De har stedse beskæftiget hendes tanker; men en vis ængstelighed holdt hende tilbage fra ret at sige sit hjertes mening, og denne vil De vist tilgive hende ved så vigtigt et skridt, hun beder mig sige til Dem, at det vil inderligt glæde hende snart at se Dem her, jeg behøver da vel ikke at tilføje Glahns og min bøn. Deres veninde Maria Glahn. Det hele gik vældig hurtig. Grundtvig kunne tre dage efter skrive til sin storebror Otto, at han i Guds navn havde forlovet sig med Lise Blicher. Hans forældre er meget tilfredse med forlovelsen. Denne forlovelse varede i 7 år. De giftede sig d. 12. august 1818.

Grundtvig var en stridsmand. Der skal strides som da Luther i sin dårskab stred. Der er brug for en reformation som i Luthers dage. Hans prædike stil var stærke og krigeriske. Det var vækkelsesprædikener. De byggede dels på ortodoks lutherdom og dels på pietismen. Pietismens forkyndere mente at de ord de fik at prædike var ord givet dem af Helligånden.

Grundtvig fandt Gud i digterens sang (poesien) Grundtvig fandt Gud i vismandens ord (filosofien) Grundtvig fandt Gud i myter fra Nord (asarusen) Grundtvig fandt Gud i tidernes gang (historien) Grundtvig fandt Gud i bøgernes bog (Bibelen)

Der skete meget i Grundtvigs liv. Jeg kan ikke skrive alt her. Grundtvig var præst i Præstø fra februar 1821 til november 1922. Grundtvig og Præstø gik godt i spænd. Hans første søn blev født her. Grundtvigs mor og Johan ligger begravet på Præstø kirkegård. I årene 1822-26 var Grundtvig præst ved Vor Frelsers Kirke i København. Det var hårde år for ham. Det var også en frugtbar tid. Han fandt frem til sit eget kirkelige standpunkt. Han lægger stor vægt på trosbekendelsen. Sakramenterne (dåb og nadver) og de oldkirkelige traditioner. Nyaars morgen er Grundtvigs største enkeltstående poetiske værk. Det er et stort selvbiografisk profetisk digt. Ligeledes den mageløse opdagelse der handler om trosbekendelsen. Grundtvig skrev: Kirkens genmæle. En professor ved navn H.N.Clausen havde udgivet et rationalistisk inspireret værk, hvori der stod at Bibelen var for vag til at kunne forstås af lægfolk. Grundtvig blev så harm at han skrev: Kirkens genmæle. Han beskyldte Clausen for at være en vranglærer. Clausen lagde sag an mod Grundtvig og vandt sagen. Der resulterede i at Grundtvig kom under censur. Livsvarigt politicensur. Grundtvig nedlagde sit embede i protest. Han begyndte at rejse. Han rejste til England. Her studerede han oldengelsk (angelsaxiske håndskrifter) Han fik støtte fra Kong Frederik d. VI. Grundtvig fik blik for vigtigheden af frihed. Nu er vi fremme ved 1828. Censuren blev senere ophævet. Første bind af Grundtvigs firebinds ”sangværk” udkommer. Det indeholder 400 salmer af Grundtvigs i alt 1500 salmer. Deri var bl.a. Et barn er født i Betlehem. Den signede dag med fryd vi ser. osv. 1839 var året da Grundtvig blev præst ved Vartov hospital i København. Her fik han en stor og trofast menighed, som bl.a. talte dronning Caroline Amalie. Verdens første højskole bliver til i Rødding Sønderjylland. Inspireret af Grundtvig. Christian Kold var højskolemanden der havde Grundtvigs teorier. I 1844 fik Grundtvig en ny depression, og blev nødt til at tage en lang hvileperiode, før han fik det godt igen. Fysikeren H.C. Ørsted var en magtfuld modstander. Han angriber Grundtvigs synspunkter. Grundtvig mener at videnskaben står i vejen for sand kristendom. Set med vor tids øjne kan man vel sige uden at forklejne Grundtvig at der manglede kærlighed og forståelse fra Grundtvigs side. Det er vel mere tidens udvikling der har ændret ved dette udsagn. Grundtvig bragte mange stridigheder frem for dagen; men også varige venskaber. Et venskab var den milde og varme digter B.S. Ingemann. Ingemann og Grundtvig var meget forskellige af natur. Grundtvig havde en hidsig natur og Ingemann var mild af natur; men de havde stor sympati for hinanden. Grundtvigs skarpeste modstander indenfor kirken var Biskop Jacob Peter Mynster. Han var statskirkens første mand.

Grundtvig opnåede sølvbryllup i sit ægteskab med Lise. Samlivet havde taget hårdt på Lise. Grundtvig har aldrig elsket Lise. Det er jo lidt sørgeligt. Grundtvig har måske elsket storesøsteren og Constance Leth. Grundtvigs to sønner hed Johan og Svend. Lise Grundtvig havde ikke i mange år haft mere plads end en husbestyrerinde. Parret var for længst gledet fra hinanden. Grundtvig var gledet eller han havde aldrig været nær. Da hun blev ringere i sit helbred følte hun savnet stærkere. Hun blev tung i sindet. Grundtvig sagde at hun havde et til døden utrøsteligt hjerte. Grundtvig skriver til Ingemann. Jeg kunne ikke længere trøste og opmuntre denne ædle sjæl med dette tunge sind. D. 14. januar 1851 døde Lise.

Kun 9 måneder efter Lises død gifter Grundtvig sig igen d. 25. oktober. Det var hans livs store kærlighed. Grundtvig bliver som forvandlet. Hans nye hustru hed Marie Toft. Hun var en statelig kvinde. Hun var enke efter Harald Toft der efterlod hende med et større gods der hed Rønnebæksholm. Efter mandens død sad hun selv på kontoret og styrede alt på gården. Grundtvig fyldte 70 år d. 8. september 1853. D. 15. maj 1855 skænker Maria ham en søn. Denne søn fik navnet Frederik som faderen. Maria døde to måneder senere. De fik kun tre år sammen og hun blev kun 41 år. Hun kom ikke over fødselen og døde i barselssengen. 

1856 var året da Marielyst højskole i Hillerød blev til. Grundtvig gifter sig for tredje gang med Asta Reedz. Grundtvig er 75 år og gifter sig d. 14. april. Det vakte almindeligt anstød. Ægteskabet blev dog lykkeligt. Asta Grundtvigs tredje hustru var 32 år.

Grundtvig skriver i et digt til hende om sin tre hustruer. Om Lise skriver han: Søsterlig var min første viv. Om Maria skriver han: Moderlig var min anden viv. Til Asta skriver han: Datterlig er min tredje viv, svævende for mig som feen, det er et eventyrligt liv; roser udspringer på sneen, ungdom og ælde leger skjul, lege om kys og kage jul.

Asta så i Grundtvig en profet, en seer. Grundtvig fik endnu et barn trods sin høje alder med alle de legemlige skavanker. D. 1. februar 1860, da Grundtvig var 76 år, fødte Asta ham en lille pige. Hun blev opkaldt efter Grundtvigs tre koner. Hendes navn blev: Asta Maria Elisabeth Frijs Grundtvig. Grundtvigs tredje kone var enkegrevinde. Hun havde fire børn fra hendes forrige ægteskab. To drenge og to piger som blev kaldt excellencer og komtesser. Disse børn har den gamle Grundtvig nu tilsyn med. Grundtvig havde fra sit andet ægteskab en søn i disses alder. Alle disse små unger leger og støjer omkring ham og den gamle barneven befinder sig særdeles vel derved.

1860 udkommer et langt digt der hedder syvstjernen. Det handler om de syv menigheder fra åbenbaringsbogen. I 1861 er Grundtvig 78 år. Her bliver han hædret med en bispetitel. Grundtvig fejrede sin 80 års fødselsdag i 1863. Hele livet måtte Grundtvig ind imellem kæmpe med depressionen. I sin sidste leveår oplevede han det igen. Han fik en manisk periode hvor han blev så frisk at han gik uden stok og læste uden briller. Man troede at Grundtvig var brændt ud; men han kom sig igen og levede yderligere fem rolige år. Han prædikede i sin gamle kirke i Vartov, lige til dagen før sin død. Han sov stille ind om eftermiddagen d. 2. september gammel og mæt af dage.

Grundtvig dør d. 2. september en uge før sin 89-års fødselsdag. Fødselsdagsfesten blev i stedet en minde og sørgegudstjeneste.

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

20.11 | 08:41

Hej Oscar. Må jeg bruge billedet David spiller for Saul fra www.denglademand.dk til Fanefjordkirkens månedsannonce

...
19.11 | 14:51

Tak for positiv respons. Utroligt alligevel at Kingo slægten har været her.

...
18.11 | 14:27

Flot beskrivelse af Thomas Kingo med mange detaljer, som jeg ikke kendte til. Jeg stammer fra hans søster Else Kingo, som videreførte Kingo slægten.

...
06.11 | 11:03

det er meget vel rigtigt kæmpe fan af jer vises

...
Du kan lide denne side