Grundtvig som blogger

Grundtvig som blogger


Grundtvig havde om nogen anden, hvis han havde levet i dag været blogger. De der mødte Grundtvig i hans samtid blev konfronteret med en kæmpeånd som sagde tingene ligeud.

Grundtvig skrev og skrev og skrev. Han kunne sætte ordene sammen og udtrykke synspunkter og meninger, forklare de åndelige principper som ingen anden.

Grundtvig kunne også skrive om sig selv. Det gjorde han i 1849 hvor han skrev: ”Jeg er regnet blandt de stridbareste Dannemænd.” Han sigtede ikke mod konsensus. Det forklarer han med at han ikke sigter mod ”kællingeagtig fredelighed.”
Han ville sandhed og det fik han ud da han startede sit eget tidsskrift med navnet: ”Danskeren.” Hver uge kommenterede han de politiske begivenheder. Her er der altså et eksempel på en person med kristne holdninger der blander sig i politik. Politik er vel et samfundsanliggende som berører alle folkegrupper. Når man hører vore dages politikere er der nogen af dem der snakker som om det kun er for de specielt udvalgte. Nogen med de almene synspunkter. Det giver grund til at spørge: Hvem bestemmer hvad der skal være alment? Hvem har de rigtige synspunkter? - De synspunkter der kaldes de almene. Et sådant spor kan vel siges at være ensrettet og ikke specielt inspirerende.

Grundtvig levede i den periode hvor enevælden blev afskaffet og en ny styreform med grundlov skulle stables på benene. Grundtvig agerer i Danmark som var han vor tids webblogger der løbende kommenterer de daglige begivenheder på godt og ondt.
Hans stil er at bruge mange ord på at sige få ting. Han skriver og skriver hele tiden. Det udfordrer alle til at skærpe sanserne for overhovedet at kunne følge med.

Hvad var Grundtvigs politiske opfattelse? Han tilkendegav modstand mod den almindelige værnepligt. Lighedsprincippet kalder han en prokrustesseng, hvor alle skal gøres lige lange, om så ben og arme skal skæres af.
________________________________________
Her en forklaring på prokrustesseng med norsk tekst.
Å legge noe på prokrustesseng er å utøve vold mot virkeligheten for å få den til å passe i sitt eget system. Altså er systemet målestokken, og ikke virkeligheten.
I greske sagn var Prokrustes en kjempe som drev et herberge i en fjellgrotte. Der tok han imot gjester som trengte ly og overnatting. Sengen han brukte var det ypperste innen senger, men han hadde sterk føring. Var gjesten for lang for senga, ble føttene kappet av så han passet. Var gjesten for kort ble han strukket ut.
Hentet fra «http://no.wikipedia.org/wiki/Prokrustesseng»
________________________________________
Trykkefriheden hylder han. Grundtvig havde oplevet at blive censureret. Hans udtalelser i ord på skrift kunne provokere så meget at ytringsfriheden for hans del blev inddraget. Mange frygter ytringsfriheden og trykkefriheden og opfører sig som muldvarpe, der er bange for lys og klar tale, hvorfor de bagtaler og hader ordets frihed sagde Grundtvig.

Grundtvig forener værdier som fædrelandsfølelse og kristentro med politisk filosofi, hvor frivilligheden forstås som drivkraften i et dansk samfund. Han er imod tvang fra staten, trældom, værnepligt, beskatning, socialhjælp, lighedsmageri. Han er tilhænger af frihed og selvbestemmelse. Det er måden hvorpå man skaber et oplyst og stærkt samfund. Den der læser om Grundtvig må være forberedt på at møde en kæmpeånd der siger sin mening ligeud og ikke har lyst til kompromis eller konsensus. (samklang) Det er vist det der i dag kaldes at være kontroversiel. (omstridt)
Sådan en personlighed kan for mange være et irriterende tilfælde.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

19.11 | 14:51

Tak for positiv respons. Utroligt alligevel at Kingo slægten har været her.

...
18.11 | 14:27

Flot beskrivelse af Thomas Kingo med mange detaljer, som jeg ikke kendte til. Jeg stammer fra hans søster Else Kingo, som videreførte Kingo slægten.

...
06.11 | 11:03

det er meget vel rigtigt kæmpe fan af jer vises

...
22.05 | 10:06

Jeg er ikke et menneske

...
Du kan lide denne side