Luthers reformation holder dette år 500 års fødselsdag. (2017)
I Rom havde de deres helt egen forståelse af Martin Luther. Reformatorer var for den katolske
kirke kættere, ulærde, fordrukne, grove og løgnagtige løgnere. Den katolske kirke havde opbygget den sande kirke gennem de sidste 1500 år.
Luther mente at pavedømmet var svagt og snart
ville falde. Vatikanet var så virkelighedsfjern at de bagatelliserede reformationen der foregik i Tyskland.
Paven havde defineret kristendommen og tog derfor ikke den fjerne munk højtidelig. Den katolske kirkes
propaganda lød på, at Martin Luther var søn af en forkarl og en luder.
Protestanterne var glade for Luther og syntes om den første del af myten om ham. De byggede videre på hans simple herkomst;
men sandheden var en anden for Luthers far var en velhavende kobbermineentreprenør, der havde råd til at sende sin søn på universitetet.
Martin Luther gjorde flittig brug af den tids medierevolution
som dengang var trykpressen. Han lavede grove pavekarikaturer; men det var sjældent at nogen lavede afbilleder af Luther.
Den omrejsende repræsentant for den katolske kirkes forvaltning Girolamo Aleandro, advarede
allerede i 1516 om at noget var under opsejling i Tyskland.
Luthers angreb på afladshandelen fik stor effekt netop fordi tyskerne havde den opfattelse at de var med i blandt de største bidragydere, og
som følge deraf gav den største støtte til kardinalernes fråserier. Pavestolen havde iværksat en stor Petersaflad, hvor de voksende betalinger for frelse skulle betale for den bekostelige opførelse af Peterskirken. (Tænk
lige på det når du næste gang er turist i Rom og besøger Peterskirken).
Martin Luther ville have et opgør med denne aflad. Luthers kritik var direkte rettet mod den lokale afladshandler bisp
Albrecht af Mainz, han sendte klagen videre til teologerne på det lokale universitet og der fandt de det bedst at søge råd i Rom.
Nu kørte der en sag; men det var en mislykket krisehåndtering.
Martin Luther blev udsat for et stort pres både med samtaler og trusler, beskyldninger om kætteri. Afvigelser skulle slås ned med hård hånd. Luther anklagedes for kætteri og senere blev der yderligere tillagt en ekstra sag
der omhandlede de 95 teser. Flere gange blev det fastslået at pavens kristne beslutningsmonopol var ufejlbarligt. Der blev også foreslået at frikende Luther og afslutte sagen; på betingelse af at Luther ville trække sine ord tilbage.
Luther ville imidlertid ikke trække noget som helst tilbage.
Den katolske kirkes lære om aflad begrundedes med den nøglemagt paven har arvet fra Kristus. Det er en magt som giver Rom ret til at opkræve
en kirkelig skat som kan bruges til modbetaling af de menneskelige synder.
Lige meget hvad Luther blev konfronteret med havde han ingen planer om at give efter med hverken indrømmelser eller at trække noget
som helst tilbage af det han havde sagt og skrevet. Derfor var den katolske kirke nødt til at opretholde anklagen om kætteri.
Martin Luther udtrykte at paven måtte være Antikrist. Lucifer i egn person.
Dette udløste en bandlysning af Martin Luther.
Martin Luthers reformations teologi om den troende er: ”Den troende er både synder og retfærdiggjort. Troen alene og ikke gerninger giver frelse. Sakramenterne
indskrænkes til to. Takket være Martin Luther fik vi en ny Kristus åbenbaring. Den samme åbenbaring som gjorde sig gældende i den første kristne kirke i Jerusalem.
Rom var Satans synagoge.
Paven var tvungen til at tage de tunge skyts frem. Luther og den tyske syge skulle bekæmpes. Det var svært at komme nogen vegne med Tyskland også selvom Karl V blev inddraget. Den tysk-romerske kejser Karl V, mente ikke at Luther kunne dømmes
uden sag i Tyskland.
Reformationen havde taget fat i Tyskland og den var i færd med at etablere en statskirke i 1531.
Katolikkerne forsøgte alt hvad de kunne at udrydde dette
sekteriske væsen, men uden held.