Grundtvigs livssyn

Grundtvig 35 år

Grundtvigs livssyn!

Vi har taget til os Grundtvigs tanker om livet som en arv, i hvert fald har det været gældende i forrige generationer før os. Sådan har personer sat sine spor i deres samtid og blevet fulgt op af eftertiden.

Hvordan ser det ud i dag og i fremtiden?

 Der er meget der ændrer sig i vore dage. Noget er godt og andet er skidt. Grundtvigs livssyn bestod af to vigtige punkter. Oplysning og dannelse. Det kan omformuleres til at betyde: Lærdom og opdragelse. Det er vigtigt at være klædt på og få al den uddannelse der er mulig. Opdragelse betyder at lære hvordan man opfører sig, og behandler andre omkring sig. To sider af samme mønt som munder ud i at vi skal lære så længe vi lever. Livet er en stor skole. Færdiguddannet når vi aldrig.

Grundtvigs tanke om højskole ligger til grund for hele hans livssyn.

God opførsel er ikke en kompetence. Uanset evner og værdier, må vi aldrig se bort fra at vi alle bør forstå at behandle hinanden som vi selv gerne vil behandles.

Der er noget der hedder relationer. Der er rigtig meget fokus i dag på at der mangler ressourcer. Børn og unge er samfunds ressourcer; ja vist; men der skal også være plads til relationer, ellers giver livet ingen mening.

Et samfund der består af ressourcer og udelukker relationerne er et koldt samfund.

Det handler da kun om at præstere og yde. Vi bygger op en konkurrence stat. Vi kører trætte og bryder sammen fordi vi ødelægger livets balance som også består af relationer. Der skal også fokus på dannelsen, måden vi omgås hinanden. Livet og samfundet er ikke en virksomhed som bare handler om at producere og præstere.

Grundtvig er præst, forfatter og politiker. Grundvigs livssyn var i sin helhed forbundet med Bibelen og Gud. Livet er ikke kun uddannelse; men også dannelse. Der er visse ting der ikke hører med til jobbeskrivelsen; men som gælder for hele livet.

Vi kan ikke bygge et samfund op udelukkende på uddannelser; selvom det er vigtigt at udnytte og udvikle menneskets evner.

Når vi bygger skolereformer for videregående uddannelser eller bare for uddannelsen i almindelighed, er det blevet ensrettet så at livsanskuelsen og livsforståelsen helt forsvinder til fordel for en top tunet uddannelsesniveau, som passer til fremtidens krav.

Hvad mener jeg? – Brug et eksempel fra musikken.

En musikalsk person spiller ikke for at opnå et mål med deres bestræbelser. De er i selvforglemmelsen. Helt afslappet hengiver musikeren sig til sit instrument. Musikeren reflekterer ikke over om han nu også når det bestemte mål.

Det er helt i orden at være målrettet i sine bestræbelser; men lad livet hjælpe dig i mål.

Et citat som bliver brugt af Grundtvig selv; men også af Christian Kold: Træd varsomt, her bliver et menneske til.

Ja, det handler om to ting. Det handler om at blive dygtiggjort; men det handler også om at hele livet være et helt menneske.

Vi skal ikke forsøge at skabe mennesker på en bestemt måde ud fra en snæver forståelse af faglighed; men vi skal lade mennesket blive til. Lysten skal drive værket.

Læringslysten afhænger af de rigtige rammer. Skolen er ikke kun til for samfundets skyld; men for barnets skyld. Der er fag som ene og alene er til for barnets skyld. Her tænker jeg på kristendom, livsoplysning og medborgerskab.

Barnet udvikles som menneske når det forstår sig på livet som helhed, som forstår sig selv i historisk sammenhæng, nationalbevidsthed, kultursammenhæng.

I vore dage er det at udvikle et menneske blevet udtyndet. Skolens første prioritet er i samfundets interesse nemlig at udstyre unge med kompetencer og færdigheder som giver dem job. De skal præstere en uddannelse som gør dem samfundsduelige. I dag lærer unge hvordan man styrer et samfund og ikke hvordan trives et menneske i et samfund.

Grundtvig var kontroversiel i sin samtid i midten af 1800 tallet. Grundtvig gik op imod rationalismen og datidens nyttetænkning.

Rationalismen udeslutter følelsernes betydning. Trivsel har noget med følelserne at gøre. Oplysning om livet og lære at forstå sig selv i forhold til den historie og kultur jeg er en del af.

I dag er der mennesker som reagerer mod det samme som Grundtvig.

De sender deres børn i friskoler, som fastholder det grundtvigianske syn. Vi kunne jo genopfriske det menneskesyn som Grundtvig indviede os i eller også kunne en ny Grundtvig opstå. Historien har det med at gentage sig selv.

Hvor tids beslutninger præges af at det i hvert fald ikke handler om livsdannelse. Det handler ikke særlig meget om at udvikle mennesker, der kan mestre livet. Det handler mere om kompetencer og innovation.

Grunden til at situationen er ændret er fordi folk af den gamle skole som var påvirket eller opdraget med de landlige normer er forsvundet. Vor kultur, kunst og journalistik har ændret kurs.

Der er to sider af samme mønt når det gælder et menneske.

Livsdannelse og erhvervskvalifikationer. Når nu hele samfundets uddannelsessystem fokuserer på nyttetænkning og erhvervskvalifikationer er det vigtigt at andre satser på den anden side som næsten mangler; nemlig livsdannelsen.

Færre og færre ved noget om vort lands kristne kulturhistorie.

Derfor er det vigtigt at nogen tager det op. Udefra kommer der alt muligt andet som intet har med dansk kultur at gøre. Vi behøver ikke at fortrænge vor egen kultur. Vi kan være stolte af det vi har bygget op. Vi har været med til at bygge verden op overalt i verden. I landene omkring os vinder kristendommen terræn. Det bekræfter os i at det vi har bygget op er til gavn og glæde ikke bare for os selv; men for hele verden. De lande som tager kristendommen til sig forlader det som vi er begyndt at åbne op for. Vi fortrænger vor egen kultur og lukker op for det de andre forlader. Er det ikke at bombe os selv tilbage.

Mange unge i dag skal realisere noget de ikke selv ved hvad er. Vi mangler idealer og eksempler til efterfølgelse.

Det vi ser omkring os er begyndende forfald. Vi er i fuld gang med at bryde mennesket ned i sin livsforståelse og så kan det ikke præstere noget på den anden bane som vi ellers har prioriteret i al for høj grad.

Demokrati bygges på livsdannelse. Alt i livet handler ikke om eksamen. Vi skal huske at være sammen på den fede måde.

Den fede måde er at komme sammen og fordybe os uden at skal til eksamen

Nyeste kommentarer

16.07 | 03:12

Oskar Grove Dear brother in christ I am pleased to inform that ours is a regi...

09.07 | 11:06

Jeg er Ove Kingod og stammer fra biskop Ths. Kingos storesøst...

20.11 | 07:41

Hej Oscar. Må jeg bruge billedet David spiller for Saul fra www.denglad...

19.11 | 13:51

Tak for positiv respons. Utroligt alligevel at Kingo slægten har været her.

unsplash