Forandringen!

Forandringen!

Reformationen forandrede vore samfund i Europa. Forandringen skete på kort og langt sigt. Kongemagten, politiske partier, lighed en helt ny kultur formede sig.

Reformationen begyndte i Tyskland. I Danmark blev reformationen indført i 1536 af Christian d. III.

 

Reformationen ændrede kristendommen. Der er forskel på Den Katolske Kirke og  den evangeliske lutherske kirke.

Hvad betyder katolsk? Det betyder universel, helhed, verdensomspændende. Osv.

Katolsk er et græsk ord.

Den katolske kirke mener at man kan begrænse sin opholdstid i skærsilden og opnå evig frelse gennem sine handlinger og ved at aflægge bod og betale ”aflad” til kirken.

Luther gjorde op med det og betonede at frelse opnås alene gennem troen. Sagt på en anden måde: Jesus er hemmeligheden og ved at tro på Jesus bliver mennesket frelst.

Gode gerninger, aflad, bod, helgener, relikvier, klosterordener og andet er blot noget den romersk-katolske kirke har fundet på. Det har de tjent mange penge på.

Martin Luther opdagede at det intet har med sand kristendom at gøre.

Gudstjenesten blev forandret i en ny form. Nu handlede det om Bibelen og salmerne. Bibelen bliver nu læst på landets sprog så alle kan forstå det. Før blev det læst på latin. Nu kunne befolkningen selv følge med i, hvad der blev sagt og sunget.

Mange salmer også af dem der synges i dag er fra 1500 tallet eller i begyndelsen af 1600 tallet. Salmerne har evangelisk-luthersk indhold.

Grundtvig har moderniseret mange salmer, ligeledes Ingemann; men det var på 1800 tallet.

En salme vi synger i påsketiden er fra Tyskland fra 1100 tallet. Denne salme blev oversat til dansk kort før reformationens gennemførelse i 1528: Krist stod op af døde hedder salmen.

https://www.youtube.com/watch?v=rLrwl5h1tww

https://www.youtube.com/watch?v=CzSLbNq515k

Luthers ide var at salmer skulle synges på landets nationale sprog.

Grundtvig gendigtede salmen både i 1815 og 1845.

Martin Luther havde intet ønske om et brud med den romersk-katolske kirke. Han var jo selv en del af den. Han var munk i augustinerordenen. Hans håb var at han kunne overbevise kirkens ledere om, at de havde fejl, og han troede at han kunne få dem til at lave de nødvendige reformer inden for rammerne af den eksisterende kirke.

Sådan har det været hver gang et nyt kirkesamfund er opstået. De fleste tilfælde viser desværre at gamle kirker med gamle overleveringer, ja endog selvom det er forkerte overleveringer, holder fast i det gamle.

Luther måtte desværre sande at hans håb om at forny den gamle kirke var en illusion. Han blev jo i den grad bandlyst af sin egen kirke. Det var med livet som indsats at Martin Luther gennemførte reformationen. En helt ny kirke blev til; den evangelisk-lutherske.

Reformationen ændrede også den romersk-katolske kirke. De mistede indflydelsen i samfundet og ligeledes var de ude af stand til at kontrollere udviklingen både økonomisk og politisk.

I Danmark blev alle biskopperne afsat og nye kom til, med den protestantiske tro. Christian d. lll inddrog alle kirkens rigdomme og jordbesiddelser. Kongen sad efter reformationen på 60% af den dyrkede jord i Danmark. Det fortæller lidt om hvor stor en rigdom den romersk-katolske kirke havde tilranet sig bare i Danmark. Kongemagten blev styrket i Danmark efter reformationen.

De politiske partier udviklede sig også i Danmark. Demokratiets spire begyndte sin vækst på 1800-1900 tallet. Ligheden mellem mennesker begyndte at vokse frem. Velfærdssamfundet med dets goder såsom sygehus, skole og uddannelse blev alles ret uanset pengepungen.

Reformationen har haft indflydelse på kulturen. Både litteraturen og musikken og måden vi omgås med hinanden er blevet påvirket.

Jeg synes der er grund til at fejre og mindes Reformationens 500 år.

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

19.11 | 14:51

Tak for positiv respons. Utroligt alligevel at Kingo slægten har været her.

...
18.11 | 14:27

Flot beskrivelse af Thomas Kingo med mange detaljer, som jeg ikke kendte til. Jeg stammer fra hans søster Else Kingo, som videreførte Kingo slægten.

...
06.11 | 11:03

det er meget vel rigtigt kæmpe fan af jer vises

...
22.05 | 10:06

Jeg er ikke et menneske

...
Du kan lide denne side