Simul iustus et peccator!
Overskriften er latin og betyder på samme gang både synder og retfærdig. Det er hele livet
et stående spændingsfelt, som vi altid vil stå i som kirke og enkelt person. Det er som et samlebegreb for menneskets eksistens ind for Gud her i verden. Det er et spændingsfelt mellem hellighed, som er troens skjulte liv, og den ydre
hellighed som hører helliggørelsen til. Jeg bliver aldrig fuldkommen; men jeg jager efter det. Fllipperbrevet kapitel 3 vers 12: ”Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er blevet fuldkommen; men jeg jager efter det, om jeg virkelig
kunne gribe det, fordi jeg selv er grebet af Kristus Jesus.”
De latinske ord er fra Martin Luthers lære: Det kristne menneske er aldrig her på jorden uden synd. Han bliver det heller ikke efterhånden
eller sådan lidt efter lidt. – Det kristne menneske er en synder, og værd at forkaste fra Guds ansigt; men på grund af Jesus Kristus fuldkommen retfærdiggjort. – Helliggørelsen er en proces mod det fuldkomne. Kolossenserbrevet
kapitel 1 vers 28: ”Ham forkynder vi, og vi formaner enhver og belærer enhver med al visdom for at føre ethvert menneske frem som fuldkomment i Kristus.”
Hvad enten det gælder det ene eller
andet aspekt, har vi i kirken med Guds folk at gøre. Et folk som er et anderledes folk, som er i verden; men ikke af den. Johannes Evangeliet kapitel 15 vers 19: ”Var I af verden, ville verden elske jer som sit eget; nu er I ikke af verden, men
jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer.”