LUTHER OG AUGUSTIN

Luther og Augustin!

Jeg har en anden hjemmeside som hedder: www.o-grove.dk og det handler om kirkehistorie. En meget stor del af kirketænkning har vi fra Luther og den danske Folkekirke. Selvom jeg er vokset op i frikirke miljø har jeg altid været interesseret i kirkehistorien. De kristne kirker, være sig fri eller folkekirke, har sit udgangspunkt i det lutherske. her i vore lande.

 Sakramenter i de forskellige kirker

I mange kirker tales der meget om sakramenter. – Mange ved vel knapt nok hvad der ligger i det. – Hvad er et sakramente? – Sakramenter er handlinger hvorved den troende får del i noget guddommeligt.

Hos Luther starter det med og det slutter med: communio sanctorum. (Retfærdiggjort ved troen på evangeliet) Denne hellighed er i sit væsen usynlig. Det er troens hellighed. Kirken er ikke som sådan en bygning. Kirken er noget usynligt der sker i et menneskes indre. – Alligevel har dette usynlige klare synlige kendetegn som f.eks. ord og handling.

Augustins lære om sakramenterne.

Det var den store teolog og filosof Aurelius Augustin (354-430), der for alvor udformede en lære om sakramenterne. Sakramenterne, sagde han, er tegn, der peger hen på en usynlig og guddommelig virkelighed. Augustins lære er den katolske kirkes lære.

Luthers lære om sakramenterne.

Martin Luther (1483-1546) mente kun, at der kunne være to sakramenter: dåb og nadver. Han krævede, at der var baggrund i Bibelen for det, som kirken gjorde, og om sakramenterne krævede han, at de skulle være indstiftet af Jesus selv. Det gjaldt ifølge Luther kun dåben og nadveren.
Troen er det afgørende for opfattelsen af sakramentes betydning, mente Luther.

Luthers synspunkter er drevet frem af reformationens tankemønster. Her er det først og fremmest: Retfærdiggjort af tro det handler om. Luther gjorde sin erfaring da han var katolik. Han fandt ingen fred med Gud i katolsk bodteologi. Luther gjorde sin store opdagelse, som var grundlaget for reformationen, i tårnkammeret. Det var en åbenbarelse som forårsagede en handling. Det leder Luther ind i en guddommelig usynlig oplevelse. Det er oplevelser af åndelig art.

Martin Luther begynder efter denne oplevelse at angribe den katolske kirkes bodsteologi og praksis. – Det betyder at han angriber hele det romerske kirkesystem. Det er nemlig bodsteologien som udgør grundlaget for hele dette kirkesystem.

Den reformerte kirke og den katolske kirke er adskilte på dette område.
Gode gerninger er ikke vejen til fred med Gud. Det er troen på evangeliet. Evangeliet er budskabet om Jesus Kristus Guds Søn der gav sit liv for os. Han blev gjort til synd; selvom han var syndfri og retfærdig. Han tog al vores synd på sig. Vi bliver retfærdige gennem troen på Jesus.
Vores tro på Jesus giver os et nyt og forvandlet liv, og vi gør gode gerninger. Det er troen der udløser handling og gode gerninger.

Luthers opdagelse ryster det katolske kirkesystem i hele sin grundvold.
Det er her de evangeliske kirker, lutherske og frikirker har deres grundvold; nemlig i Luthers opdagelse.
Det katolske bygger meget på lov og regler, godtgørelse og gode gerninger; altså gøre sig fortjent til syndernes forladelse.

Luther opdagede nåden, som er at tage imod syndernes forladelse helt ufortjent.

Jesus har taget alle dine synder med sig op på korset. Jesu uskyldige blod renser og tilgiver al synd. Troen er det som retfærdiggør, ikke noget jeg skal gøre.

Romerbrevet kapitel 10 vers 10: ”For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse,”