Skællet faldt fra hans øjne

Skællet faldt fra hans øjne!

Skællet som Gud tager fra vores øjne, så at vi kan se Guds åbenbaring til os.

Vi fortsætter med Martin Luther; men fra en anden vinkel end forrige artikel. Martin Luther kom nu til dagen hvor han ikke længere søgte; men fandt. Den som søger skal finde siger Bibelen og sådan vil det altid være. Luther fik en åbenbaring fra Gud. Det kommer fra Helligånden som åbenbarer om synd, dom, men også om retfærdighed. Luther hørte ikke evangeliet som vi gør i dag. Han banede vejen for evangeliet. Martin Luthers kvaler opstod da han begyndte at læse i Bibelen, og fandt ud af at han var en synder, og ikke havde nogen mulighed for i egen præstation, at ændre noget som helst ved det. Præstation er altid forbundet med det vi tror vi kan; men til sidst bliver vi nødt til at kapitulere, for vi kan intet stille op. Vi er magtesløse. Paulus siger det: Når jeg er magtesløs, da er alt muligt for Gud. Når jeg er magtesløs, udfolder Guds kraft sig helt, og Han får æren. Det er så tydeligt at se Gud som står bag, at det ikke kan bortforklares. Åbenbaringen til Martin Luther kom, da han læste i Bibelen fra Romerbrevet kapitel 1 vers 16-17: ”For jeg skammer mig ikke ved evangeliet, for det er en Guds kraft til frelse for hver den som tror, både for jøde først og så for græker. For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro. Som det står skrevet: Den retfærdige af tro skal leve.”

Martin Luther fortæller, at der var noget som konfliktede i hans tankemønster, fordi han var blevet oplært i den katolske kirke. Sådan kan det være at religiøse forestillinger kan blokere for en åbenbaring af Gud. Religiøse forestillinger kommer fra manipulerende ledere i kirken. Martin Luther begyndte at læse i Bibelen, og tale med Gud for sit eget liv og fremtid. Han søgte og han fandt.

Hans studium gik ud på: Hvad betyder: Guds retfærdighed. Den katolske læres betydning: Guds dømmende retfærdighed. Det er jo også sådan vi tænker i vore dage. Gud har dømt mig til evig fortabelse. Jeg må tage mig sammen, og se om jeg ikke med gode gerninger kan behage Gud.

Gud er hellig og jeg er en synder. Jeg er dømt til evig fortabelse. Ja, det er det Bibelen siger. En forfærdelig opdagelse. Det forårsagede at Luther blev fyldt med rædsel og store kvaler. Uanset hvor meget han gik i kloster ville han altid være en synder.

Spørgsmålet kommer da: Hvordan opnår jeg Guds nåde over mit liv?

Martin Luther læste da i Romerbrevet kapitel 1 at Gud gør mennesket retfærdig. Guds retfærdighed er at gøre dig og mig retfærdig. Vi kan intet gøre i egen kraft. Guds retfærdighed er en gerning som Gud gør mod os, og ikke en gerning vi skal gøre mod Ham.

    Det som skiller os fra Gud.

Åbenbaringen til Martin Luther er den samme åbenbaring Gud giver os. Det er reformationens dybeste hemmelighed. Jeg er frelst og frigjort fra alle mine synder, tilgivet og genoprettet på grund af Jesus, som gav sit liv for mig. Hans død var for mine synder, og jeg kan intet gøre andet end at kapitulere og sige: Kære Jesus tilgiv mig og rens mig i dit blod fra al synd. Det er Guds retfærdighed. Han tog den dom som jeg skulle have og frelste mig.

Nogen tror at frelse betyder, at nogen tror de er bedre end andre. Det er helt forkert at tænke sådan. Frelse er en person som har taget imod Jesus Kristus, som sin Herre og Mester. En kristen er ikke en der går i kirke, og gør gode gerninger, og tror at så skal han nok klare også det evige liv. Nej, og atter nej. En kristen er en som har åbnet sit hjerte for Jesus, som har erkendt sin syndighed, og er blevet tilgivet og renset med Jesu blod.

Ser du dit behov for frelse, da vi du også være ydmyg nok til at tage imod Jesus, og bede ham komme ind i dit hjerte og tage synden bort. Det som adskiller mennesket fra Gud er synden.