Martin Luther og Tyskland

Wittenberg

Martin Luther er en tysk kirkefader og rebel (fredsforstyrrer, oprører).

For snart 500 år siden slog han sine teser op på kirkedøren i Wittenberg. Det fik verden til at ryste i sine grundvolde. Hvad der ryster verden kan ingen vide på forhånd. Martin Luther blev reformator. Der er jubilæum i 2017. Reformationsjubilæum 1517-2017 er lig med 500 år. Vi kan begynde at tænke på en stor jubilæums fest. Vil tyskerne fejre ham? Han er måske i visse kredse stadig forbundet med noget kættersk. Reformationen brød med pavekirken. Katolikkerne betragtede alt hvad der ikke var katolsk som kættersk. Luther blev ligeledes betragtet som en kætter. En kætter er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger. Den slags fik konsekvenser på den tid. Johan Hus som var en forgænger fra før Luthers tid blev brændt på bål med beskyldningen kætter. I dag kan det være hårdt at være i modvind; men vi slipper dog for at blive henrettet. Vi påvirkes i stedet for på psyken. Det kan være lidt belastende og forårsage en del vanskeligheder; men det er dog med livet i behold. Gud er ikke færdig endnu. Han rejser stadig nogle op der går imod strømmen. Er det noget vi bryder os om? Måske vil Gud vise os noget som vi har forsømt eller på anden måde pege på en mulighed. I stedet for at vi splittes som kirke, var det bedre om vi kunne høre hvad Gud taler til os. Et religiøst system afslører sig selv ved at være ekskluderende i stedet for modtagelig.

Den spanske konge Karl V og den tysk-romerske kejser og paven i Rom mente, at den protestantiske lære var: ”Pestis Germaniae”. Den tyske pest.

Martin Luther var en lille irriterende munk fra Sachsen, påståelig på alle måder. Han skulle ikke komme her og tro han var noget. Det gjorde han nu alligevel. Det var ikke så let for ham. Ingen sejr uden kamp. Det sluttede dog alligevel med en reformation. Martin Luthers liv var fyldt med dramatik og havde en dybde som kun de færreste kan rumme. Han skrev historie. Paven mistede sin religiøse magt over Tyskland og store dele af Europa og verden. Alt dette på grund af en lille halvfed Munk fra Sachsen. Martin Luther er stadig en varm kartoffel i rygsækken. Reformationen gjorde slut med at ophøje paver og konger til hellige instanser.

Martin Luther ville tilbage til de gamle evangeliske sandheder. Han ville tilbage til selve kernen. Konsekvenserne af dette var teologisk skibbrud. Kirken havde opbygget en hel masse hjemmelavede regler og påbud. Kirken havde fået en magt som ikke var forenet med Guds tanker. Hvordan kan det gå så galt? Står vi overfor en ny reformation? Er tiden kommet hvor Gud rejser nye reformatorer, som vil have et opgør med en masse menneskelavede regler og påbud? Den samme kamp og modstand når det gælder en ny reformation kunne meget vel forekomme også i dag. Hvad er det, der er så godt ved de gamle lædersække; at ingen vil forny sig? Luther blev ikke færdig; men han banede vejen for noget nyt. Op igennem tiderne har vi haft mange vækkelser, som har fornyet kirken.

Tiden før Luther var forbundet med et åndeligt mørke, og et kæmpe stort religiøst bedrag. Folket var bundet på hænder og fødder af magtsyge præster med paven i spidsen. Det handlede ikke om evangeliet og Guds kærlighed; men kirken var blevet en kold institution med magtsyge mænd i spidsen. Folket led under et åndeligt slaveri og et kæmpe bedrag.

Martin Luther tilførte kirken ny eksplosiv dynamik. Noget nyt begyndte i Europa. Vi kan ikke kaste Luther ud af historien. Han har gjort en forskel og banet vejen for den verden vi har i dag.

Pest kan i visse tilfælde være bedre en kolera. Religionens mørke havde sænket sig over Europa med katolicismen som den værende årsag. Det var koleraens plage og lidelse; men så kom pesten med Martin Luther, og det gjorde en forskel, som ophæver det gamle ordsprog. Pesten er bedre end kolera i dette sammenhæng.  Pest eller kolera! Hvad er værst?

Martin Luther var en modig mand som angreb det religiøse system. Han var der på det rigtige tidspunkt og et gennembrud var muligt. Johan Hus var også modig; men han måtte ofre sit liv på bålet. Begge personlighederne gjorde en forskel. De turde angribe. Nogen såres og nogen dør; andre ser gennembruddet. Guds rige vokser og sejrer til slut.

 

 

Nyeste kommentarer

16.07 | 03:12

Oskar Grove Dear brother in christ I am pleased to inform that ours is a regi...

09.07 | 11:06

Jeg er Ove Kingod og stammer fra biskop Ths. Kingos storesøst...

20.11 | 07:41

Hej Oscar. Må jeg bruge billedet David spiller for Saul fra www.denglad...

19.11 | 13:51

Tak for positiv respons. Utroligt alligevel at Kingo slægten har været her.

unsplash